Åh (nej!) den søde juletid…

Nå, har gået længe med denne blog i hovedet, og overvejet om den skulle ud eller ej, for julen er jo HELLIG og dén må man ikke kimse af!

Men det gør jeg nu heller ikke, så ud kommer den alligevel, og forstå mig ret, jeg elsker jul – det har jeg altid gjort. Som ung pige blev mit værelse forvandlet til et julemekka som selv Gertrud Sand ville synes var en tand overdrevet!

Men hvad gør man så nu, hvor man er voksen og rent faktisk har fået smag for en hyggelig, men sparsom indretning? Hvad gør man, når man ikke har lyst til at ens hjem skal ligne et restlager fra et tysk julemarked, men samtidig gerne vil markere højtiden?

Det dér med nisser overalt i huset ER altså bare ikke lige mig. Og for hver juleting som sættes frem, føler jeg at jeg skal fjerne nogle af de andre ting jeg normalt har stående, for ellers bliver det bare et frygteligt virvar af nisser, julehjerter, Kähler og Kaj Bojesen! Og besvares, sådan er det nok hos 90% eller mere af befolkningen omkring juletid, men for os andre, som har en smule OCD og som bare har det bedst med at tingene er på deres pladser, så bliver december måned altså hurtigt ret nervepirrende!

Det var i flere år et dilemma for mig, hvor meget eller hvor lidt der skulle julepyntes. Da der kom børn ind i billedet, troede jeg at huset skulle “skrige af jul” fra ende til anden, for sådan var det jo da jeg var barn, – og hånden på hjertet,  -vi føler vel alle mere eller mindre, at RIGTIG jul, er som da vi var børn.  Og her snakker jeg ikke kun om julepynten, men om de helt store og vigtige beslutninger, som hvornår træet skal ind, nordmandsgran eller rødgran, risengrød eller ris a la mande, and eller flæskesteg osv. Vi har alle en forestilling om hvordan julen ER, for sådan PLEJER den at være og sådan har den ALTID været.

Så jeg prøvede at følge i min mors fodspor. Det var min første fejl! For uanset hvor meget jeg end gerne vil, så kommer jeg bare aldrig til at nå hende til sokkeholderne!  Hun var fantastisk i min barndom, uden sammenligning. Jeg ved ikke, om hun egentlig gik så meget op i indretning som sådan, jeg tror det, for der var altid pænt og nydeligt (hvis man ellers kan sige det om nogle hjem i 80’er og 90’erne!). Men til jul og påske, ja der lignede huset altså noget hvor de respektive nisser og påskeharer havde kastet op! Men vi elskede det, min søster og jeg. Jeg tror min far, ligesom de fleste mænd, var ret ligeglad med alt det pyntestads! Han betragtede til gengæld julen som en oplagt mulighed for at købe en gave til sig selv som han længe havde ønsket sig, og give nissen skylden! “Til Søren fra Nissemanden” stod der på til/fra kortet, og hans smil var det største vi så hele året, og begejstringen var stor når han pakkede op, til trods for, at han jo udmærket vidste hvad pakken indeholdt! 🙂

Nå, min pointe er nok dette.. Selvom jeg prøvede at gøre min mor kunsten efter, så var det bare ikke det samme, og i starten følte jeg lidt at jeg fejlede i det dér med at holde jul. Nu er jeg heldigvis blevet klogere. Jeg har sluttet fred med vanerne, med “plejerne”, og forestillingerne om hvordan julen SKAL være, og besluttet, at julen er lige nøjagtig dét som jeg vælger at gøre den til.

Jeg elsker de mange skønne jule jeg har haft med min familie gennem årene, minderne herfra vil følge mig altid. Men nu er jeg 35 år og det er min første jul som fraskilt, min første jul i mit nye hjem, min første juleaften uden mine børn, og den første jul uden mine forældre, som alt for tidligt måtte fra denne jord. Det er også den første jul, som jeg i starten ikke glædede mig til, fordi den ikke vil være som den plejer – og hvordan kan det så være rigtig jul?

Men sammen med mine børn, har jeg nu fået pyntet meget sparsomt op. Vi har et juletræ, og vi er helt kommet ud over det svære valg ml. nordmannsgran eller rødgran, og valgt et meget fint eksemplar i plastic! Så kan det nemlig stå inde hele december måned, uden at fælde og uden at hænge med grenene inden den 24. så pynten falder af! Derudover har der sneget sig et par nisser ind blandt den eksisterende indretning, så der ikke skulle flyttes rundt på noget, og så er der selvfølgelig adventsdekorationen og kalenderlyset – DET hører sig til! (og dér måtte et par vaser altså gemmes væk midlertidigt for at overdrage pladsen til dekorationerne, men det går lige! 🙂 )

Ellers supplerer jeg helst julehyggen med ild i pejsen, masser af stearinlys, og et par lyskæder udendørs. Og det er faktisk tilstrækkelig julet for mig (børnene har heller ikke brokket sig). Julen er for mig ikke længere et spørgsmål om hvorvidt der er pyntet tilstrækkeligt ifølge normerne. Jeg vil hellere trappe lidt ned på ræset, og bruge tiden og ressourcerne på noget hyggeligt, f.eks. lidt ekstra tid med børnene, – og det behøver ikke være julerelateret (selvom jeg også nyder godt af både havregrynskugler, æbleskiver og Disneys Juleshow!)

Kort og godt: Skru ned for forventningerne – mest af alt dine egne – og nyd julen i det omfang du lyster og magter, så den ikke bliver til sure pligter, stress og julejag.

Og så lige for god ordens skyld…: Det skal selvfølgelig være Nordmannsgran, ris a la mande, and OG flæskesteg!!

– og hav så en rigtig dejlig jul!

 

2 kommentarer til “Åh (nej!) den søde juletid…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *